Stort familietelt med havudsigt
Vores fem telte har fire senge i hver, så I har god mulighed for at tage flere familier eller en stor gruppe afsted sammen. Som gæster i vores familietelte har I selvfølgelig adgang til alle campingpladsens faciliteter.
Pris pr. overnatning i vores familietelte er 750 kr., og dertil kommer et rengøringsgebyr på 100 kr. for hele opholdet. Dyner, puder og sengetøj lejes separat for 100 kr. pr. person, og I er også velkomne til at medbringe egne soveposer eller sengetøj.
Book familieteltene på Airbnb eller kontakt os på info@smakkecenter.dk eller telefon 50981306.
Ferielejlighed med havudsigt, balkon og eget køkken
Lejligheden består af et stort, lyst rum med køkken, spiseplads, dobbeltseng og køjeseng, så der er plads til hele familien. Dertil kommer to badeværelser, som ligger i forlængelse af lejligheden og deles med gæsterne på de tre værelser.
Pris pr. overnatning i ferielejligheden er 950 kr., og dertil kommer et rengøringsgebyr på 100 kr. for hele opholdet. Dyner, puder og sengetøj lejes separat for 100 kr. pr. person, og I er også velkomne til at medbringe jeres eget.
Book lejligheden på Airbnb eller kontakt os på info@smakkecenter.dk eller telefon 50981306.
Book et dobbeltværelse eller tre-personers værelse
Pris pr. overnatning i vores værelser er 550 kr., og dertil kommer et rengøringsgebyr på 100 kr. for hele opholdet. Dyner, puder og sengetøj lejes separat for 100 kr. pr. person, og I er også velkomne til at medbringe jeres eget.
Ø-ferie med eget telt
I er altid velkomne til at tage jeres eget telt med og slå det op på pladsen, hvor vi har et campingareal på 0,5 ha.
Teltpladsen er åben i højsæsonen, hvilket vil sige, at I ikke behøver at booke plads på forhånd. Ved større grupper og uden for højsæsonen, kan I kontakte os på info@smakkecenter.dk eller telefon 50981306.
Teltpladsgebyr er 100 kr. pr. person for voksne og 50 kr. for børn under 12. Børn til og med 4 år er gratis.
Sov i shelter
Shelteret kan frit benyttes af overnattende på pladsen (mod teltpladsgebyr på 100 kr.) uden reservation.
For større grupper (lejrskoler, familietræf, mm.) anbefaler vi, at I kontakter os på forhånd, så vi kan orientere de andre gæster. Grupper har fortrinsret til brug af shelteren.
Fri adgang til alle vores faciliteter og aktiviteter
Der er også muligheder for at tilkøbe en guidet tur i en smakkejolle eller leje en båd selv og udforske øhavet på egen hånd. Læs mere om vores faciliteter og de mange aktiviteter, I kan vælge imellem på jeres ferie.