Strynø Naturcamping: Ferie, helt enkelt
Hold ferie, fest eller firmaevent på Strynø Naturcamping. Nyd naturen, oplev ø-livet og få adgang til et hav af aktiviteter på vand og på land.
Værelse, stort familietelt eller eget telt: Vælg selv, hvordan din ø-ferie skal se ud
På Strynø Naturcamping vælger du selv, hvordan din ø-ferie skal foregå.
- Foretrækker du at sove inden døre, har vi en række fine værelser.
- Udenfor har vi store, skønne familietelte a la glamping med havudsigt.
- Og du er selvfølgelig også altid velkommen til at medbringe eget telt.
Uanset hvad du vælger, får du let adgang til vores mange faciliteter og aktiviteter såsom badebro, bålplads og grill, indendørs køkken, legerum og udstyr til at udforske naturen.
Værelser og familietelte kan bookes på Airbnb, eller du kan kontakte os på info@smakkecenter.dk eller telefon 50981306.
Tryk på knappen for at læse mere om overnatningsmuligheder og priser.
Firmaudflugt, fest, konference eller retreat? Vi har de helt rette, naturskønne rammer
Med Strynø Naturcamping & Øhavets Smakkecenter som rammer for dit næste event, får du ikke blot fine faciliteter og naturskønne rammer til en rimelig pris. Vi tilbyder nemlig også nogle helt unikke muligheder for teambuildende aktiviteter og fælles oplevelser på land og på vand. Klik på knappen for at læse mere om mulighederne for at afholde events, udflugter og retreats hos os – og læs videre her på siden for mere info om vores aktiviteter og faciliteter.
Oplevelser på Strynø og Det Sydfynske Øhav
Som gæst på Strynø Naturcamping & Øhavets Smakkecenter har du adgang til et væld af oplevelser på land og på vand. Det er oplagt at udforske Øhavet, og hos os kan du leje både kajakker, SUP-boards og smakkejoller. For de uerfarne stiller vi gerne en instruktør til rådighed, og ellers kan I drage ud på egen hånd.
Børnefamilien vil nyde godt af de mange gratis aktiviteter, hvor I bl.a. kan fange krabber, finde mad i det fri og tage på kystsafari. Vi stiller gratis udstyr til rådighed for alle overnattende gæster.
Gå heller ikke glip af vores spændende udstilling om Strynø og Øhavets natur. Den er ligeledes gratis for overnattende gæster, og koster 50 kroner for alle andre (35 kroner for børn 4-12 år, gratis derunder).