Over Ø og Hav: En levende udstilling for både børn og voksne

Kom ind for at gå ud! I udstillingen Over Ø og Hav kan du opleve ”Øhavets Big Five”: Fem temaer, som er særlige for Det sydfynske Øhav og især området omkring Strynø. De fem temaer står som øer i den fysiske udstilling på Øhavets Smakkecenter. Udstillingens moduler er skabt i træ i et smukt, organisk design. Det er inspireret af naturen i området, især havet, og af smakkejollernes spanter.

Udstillingens design er skabt af Kvorning Design & Kommunikation. De unikke fotos og film, som fortæller om de fem temaer i udstillingen på æstetisk vis, er skabt af wildlifefotograf Andreas Mørck Nielsen fra Moving Nature.

Gå ned for at læse mere om temaerne. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Strynø – øen i Øhavet

I Det Sydfynske Øhav finder du stadig en del småøer, som er beboede. De har alle deres særlige kulturelle særkender og er alle et ø-besøg værd.

Hvis du besøger Strynø, kan du opleve den af de små øer i Øhavet, som har formået at bevare et øsamfund befolket af både børn og voksne. På Strynø findes fortsat en skole fra 0. til og med 4. klasse. Og der er både en vuggestue og en børnehave. Samtidig findes der også ældreboliger og hjemmepleje. Så det er fortsat attraktivt at flytte til Strynø.

Strynø har i dag omkring 200 beboere og er en af de tættest befolkede småøer i Danmark.

På Strynø møder du ølivet i sin bedste form. Med masser af foreningsliv og aktiviteter året rundt. Og fællesskab og plads til at være den, du er.

Strynø dengang

Omkring år 1900 havde Strynø ca. 800 beboere, hvilket var rigtig mange at brødføde på de ca. 5 km2.

Men strynboerne gødede orden med tang og fik dermed en høj ydeevne på den begrænsede jord. Derudover var en del af datidens befolkning til søs. Strynø er som de fleste af de øvrige øer i Det Sydfynske Øhav præget af en søfartstradition. Da befolkningstallet eksploderede, var det svært for de unge at få arbejde på øen og mange drog derfor til Marstal på Ærø for at få arbejde på et af de hjemmehørende skibe derovre.

I udstillingen ’Over Ø og Hav’ kan du finde flere sømandsfortællinger.

Traditioner og egnsretter på Strynø

Majtræsfest på Strynø

De fleste steder har deres egne særlige traditioner og ofte også særlige retter, der spises ved særlige lejligheder eller på særlige årstider. Strynø er ingen undtagelse.

På Strynø rejser de stadig ”Majtræet” i starten af maj. Dette er en stor fest på øen, hvor mange vender hjem for at deltage.

Majtræet rejses Majfest

(Fotos af Knud Mortensen)

Majtræet på Strynø var oprindeligt det, der tidligere blev fejret mange steder: ”Festen for sommerens komme”.

Festen fandt oprindelig sted på Valborgsaftens dag – den 1. Maj. Det var bl.a tidspunktet for heksesabbaten eller heksemøde på Bloksbjerg. Koste og lignende skulle derfor aftenen før være låst inde. Ungdommen drog i skoven for at plukke blomster og grønne grene. Majtræet skulle hjemføres. Der var en meget festlig stemning denne aften.

Se her en gammel film fra ca. 1930 hvor majtræet rejses på Strynø.

Majtræsfest

(Majtræsfest ca 1920, foto Lokalhistorisk Arkiv, Strynø)

Majtræet er stadig noget centralt på Strynø. Og det er noget af det første de fleste besøgende på øen ser, når de er ”kommet op” fra færgen.

Der en fortsat en forening, der tager sig af Majtræet. Først og fremmest er der den årlige Majtræsfest, så er der flagdagene og der flages for medlemmer, når de har runde fødselsdage.

Derudover er der vedligeholdelse af Majtræet. Ca. fjorten dage før Majtræsfesten, bliver Majtræet taget ned. Det skal males. I den forbindelse afholdes en omvendt auktion, dvs. at den, der byder mindst, får arbejdet.

På dagen, hvor Majtræet skal rejses, afholdes Majtræsfest. Under stor festivitas rejses Majtræet, som er blevet udsmykket med tre blomsterkranse, der bliver sunget og flaget hejses. Derefter holdes den årlige majtale. Foreningen har indbudt en taler. Mange kendte personer i Danmark har været taler.

Væltet majtræ

Der har også været dramatik i forbindelse med rejsning af Majtræet. For ca. 100 siden gik det galt. Majtræet fik ”overbalance” og faldt ned i det nærmeste hustag og ødelagde dette. For nogle år siden – under et uvejr – slog lynet ned i Majtræet og splintrede toppen.

Kom selv og prøv en majtræsfest!

Lær mere om traditionen med majtræet på www.strynoe.dk

Egnsretter

Hvis man vil man danne sig et indtryk af det særligt kulinariske i forhold til Strynø, må det ske som en del af hele området, dvs. Ærø, Langeland og de øvrige øer. Retterne ligner hinanden i området, men er lidt forskellige fra ø til ø.

Strynø skilt

”Pilleærter”

Strynø har en ret, som kaldes ”Pilleærter” og den er i familie med retter på de øvrige øer. Det er en sommerret. Og strynboerne har helt sikkert set frem til ”pilleærter”, efter en lang vinter, hvor der været spist meget saltet kød, kartofler og kål. ”Pilleærter” findes som sagt i forskellige former rundt på øerne.

På Strynø er det en mælkesuppe, med kartofler, gulerødder og ærter kogt i mælk. Som tilbehør blev serveret stegt flæsk, hamburgerryg eller skinke. Persille blev skåret groft og stegt i smør og drysset over suppen.

Prøv selv denne opskrift på ”pilleærter” til 4 personer:

1 l. sødmælk
Nye kartofler, ca. ½ kg
Nye gulerødder, ca. ¼ kg
Friske ærter, ca. ¼ kg
1 bundt frisk persille
1 skive smør, ca. 50 g
Hamburgerryg eller skinke i skiver eller stegt flæsk

I mælken koges kartofler og gulerødder. Lige inden kartofler og gulerødder er kogte tilsættes de friske ærter. På en pande i godt varmt smør svitses den groft hakkede persille. Suppen servers i en dyb tallerken og den stegte persille drysses på suppen. Ved siden af serveres hamburgerryg eller skinke i skiver eller stegt flæsk.

Velbekomme!

Smakkerne

Hvad er en smakke?

En smakke er en jolle. Smakkejollerne har deres navn efter sejlet. Det er spydsejlet, der hedder smakke og derfor kaldes jollerne smakkejoller.

Smakkejolle

Smakkejollerne har været meget udbredt i Det Sydfynske Øhav da de er grundtgående, hvilket vil sige flade i bunden og dermed gode at sejle i på lavere vand, ligesom i Øhavet. Smakken er blevet døbt ”Øhavets folkevogn”, da meget transport mellem øerne tidligere foregik i smakkejoller. De fleste øboere havde enten selv en smakke eller del i en smakke. Smakkejollerne blev brugt til alt fra fiskeri til transport af kvæg til græsning på holmene, fragt af gods, transport af passagerer eller måske en søndagstur…

Hvorfor hedder det Øhavets Smakke- og Naturcenter?

På Strynø kan du på Øhavets Smakke- og Naturcenter prøve at sejle i smakkejolle. Vi har flere joller og du kan enten selv være kaptajn, eller du kan tage med på en guidet tur, og bare læne dig tilbage og nyde det smukke Sydfynske Øhav. Det lave vand omkring Strynø er et godt område at lære at sejle jollen i.

Der er også mulighed for at booke en aktivitet, hvor du kan lære at sætte sejl på smakken på landjorden. Vi har nemlig en smakke stående på en drejeskive, så du helt uden vand kan afprøve vinden i sejlene.

Besøg bådeværftet

På centeret kan du også stadig opleve et bådeværft, som af og til er et arbejdende værksted, hvor der restaureres egne eller andres joller eller måske endda bygges nye. Seneste nybyggeri er to-smakken Selma, som Øhavets Smakke- og Naturcenter selv ejer og som er en af de joller, du kan få en sejltur i i Øhavet rundt om Strynø.

Bådværftet

Hvis du ser godt efter, når du ankommer nede ved havnen, så ser du måske Selma ved broen – hvis altså ikke hun er ude at sejle.

Hvis du besøger os på Strynø, kan du i Bådeværftet høre en optagelse med bådebygger Ib Nielsen, som fortæller om smakkerne. Det er Ib der har bygget Selma.

Bag om kameraet med Andreas Mørck, Moving Nature

Andreas Mørck er fotografen og filmmanden bag de smukke fotos og film i udstillingen ”Over ø og hav” på Øhavets Smakke og Naturcenter.

Andreas er uddannet biolog og wildlife photographer. Han har sin filmvirksomhed Moving Nature og som det fremgår, involverer hans filmarbejde gerne familiens hjælp.

Andreas er selv født og opvokset her ved Det Sydfynske Øhav, på Langeland. Derfor kender han Øhavet rigtig godt. Andreas tilbragte mange sommerdage på havet og øerne for at få alle de flotte film og fotos, om kan nydes i udstillingen på Strynø.

Hør her en af hans fortællinger om, hvordan det også er, hvis man ser om bag kameraet.

Filmen om kirken

Af og til bliver en fortælling kun til under de rigtige omstændigheder. Filmen om Strynø Kirke er netop sådan en fortælling.

Min kæreste havde tilbudt at hjælpe med optagelserne til kirkefilmen til Øhavets Smakke- og Naturcenter. Egentlig var de planlagte scener ikke svære at få i kassen, da kirken hverken er flygtig som en strandengsfugl eller sky som en spættet sæl. Men når man som filmmand får tilbudt hjælp til at bære udstyr og moralsk support, siger man ikke nej.

Første scene var den glidende bevægelse ude foran kirken og ind gennem et af vinduerne. Under normal omstændigheder havde jeg opstillet min kameraskinne og selv stået for bevægelsen af kameraet. Men idet min kæreste stod så fint ventede, kunne hun jo passende stå under den ene ende af skinnen som support, mens jeg så fokuserede på at bevæge kameraet rigtigt. Og efter 5-6 forsøg havde vi scenen i kassen.

”Sådan! Det var det. Nu holder jeg lige skinnen, mens du tager et billede af mig. Det er til ”Bag Om Optagelserne” sagde jeg.

Andreas Mørck

”Hvad? Men jeg holdt jo skinnen?”

”Jo jo, og det var også rigtig fint. Men nu er der mig som laver filmen og for ikke at forvirre seerne, er det bedst at jeg også er på billedet til ”Bag Om Optagelserne” svarede jeg.

”Hmf…” sukkede min kæreste.

Optagelserne fortsatte inde i kirken. Både det prægtige træloft og de flotte udsmykninger blev nysgerrigt udforsket med kameraet. Alt imens jeg susede rundt og filmede, hørte jeg pludselig en skøn, engleblid sang.

”Lyt. Her er så fin akustik” sagde min kæreste.

Og så slog det mig. Det var jo en genial idé! Min kæreste skulle jo synge en salme som baggrundsmusik til filmen.

”Kan du ikke nynne en salme, mens jeg optager lyden af den?” spurgte jeg.

”Joo… Men hvilken en?”

”Kan du den, nummer 674, som står på væggen her?”

Kirken blev fyldt af den vidunderlige salme, ”Sov Sødt Barnlille”. Oprindeligt havde jeg ikke planlagt at have kirkesang som baggrundsmusik til filmen. Men af og til bliver en fortælling kun til under de rigtige omstændigheder.

Strynø Kirke
Sømænd
Isens værk

Øhavet – isens værk

Hvorfor isens værk?

Det Sydfynske Øhav er verdens største oversvømmende istidslandskab. Vi har 55 øer og holme her i Øhavet, som alle er en del af dette; isens værk. Og under havet ses det landskab, som fandtes her efter sidste istid.

Øerne er de bakker, som var en del af det sammenhængende landområde, som det Sydfynske Øhav dengang var (faktisk hang Danmark efter sidste istid sammen med Sydengland). Strynø var kun en lille bakketop i forbindelse med en højslette nordover mod Tåsinge og Langeland. I starten var Øhavet kun adskilt fra Fyn af det smalle Svendborg Sund.

Hvem kan fortælle os om fortidens Sydfynske Øhav? 

Det er geologerne og arkæologerne, der hjælper os med at få et billede af fortidens Øhav. De arbejder på hver deres måde og kan fortælle om vidt forskellige ting. Geologen fortæller om landskabet. Arkæologen fortæller om menneskene.

Hvad er en geolog? 

En geolog leder efter svar på hvordan jordens klima og udseende har ændret sig gennem tiden. Geologen søger i jorden og kigger på de lag af materialer, der er aflejret igennem tiden. I hver periode i jordens historie er der aflejret forskellige materialer, fx kridt eller ler eller sand. Og hver periode har også nogle karakteristiske fossiler (fossiler er det samme som forsteninger og er rester af dyr og planter, der har været begravet i jorden i mange tusinde år).

Ved at se på både materialer og fossiler kan geologen sige noget om hvordan klimaet har været her på jorden i den tid og samtidig fortæller det også hvordan Danmark og herunder også Det Sydfynske Øhav har set ud dengang.

Læs mere om geologi på www.jordihovedet.dk

Få svar på hvad de nørdede geolog ord som; sedimenter, erosion, fossiler og aflejringer eller lag betyder – læs i skoleavisen fra www.jordihovedet.dk på side 2 og 3. I skoleavisen fra Jordihovedet.dk kan du også lære meget mere om forskellige tidsaldre i jordens historie – ægte nørdeguf.

Hvad er en arkæolog?

En arkæolog graver i jorden efter spor fra menneskene i fortiden. Arkæologer graver fx, når man skal bygge nye huse eller metro. Hvis arkæologen er heldig, kan udgravningen afsløre, hvordan fortidens mennesker levede. Og hvad de spiste. Ved hjælp af arkæologers fund kan man sige noget om, hvordan Aske, Knirke og Jord har levet, hvad de har spist, hvordan de har boet, hvordan de jagede.

De fund arkæologer har gjort her i Det Sydfynske Øhav viser også en masse om, hvordan landskabet har set ud dengang i stenalderen. Mange fund er nemlig gjort under vandet ud for kysterne i Øhavet. Dette viser os, hvor kystlinjen har været på det tidspunkt.

Prøv selv at være arkæolog med computerspillet ”Jeg er arkæolog” fra Hostebro museum. Her kan du lære en masse om arkæologens arbejde og metoder.

Flere måder at tale om fortiden på

Arkæologen og historikeren taler om ”før vor tidsregning”. Altså før år 0, hvor vores tidsregning begynder.

Geologen taler om ”før nu”. Altså fra omkring i dag. Derfor lægger geologen ca. 2.000 år mere til, end arkæologen og historikeren gør.

Besøg udstillingen ‘Over Ø og Hav’ hos os på Strynø og lær endnu mere.

Hvor kommer stenene fra?

Her er 12 forskellige sags sten, som du også kan se og mærke på i udstillingen på Øhavets Smakke- og Naturcenter. Det er alle sten, du let kan finde på stranden, enten på Strynø eller andre steder i Det Sydfynske Øhav.

Her kan du lære lidt mere om, hvor de oprindeligt stammer fra. Og at de findes på stranden på Strynø viser også, at isen har skubbet godt og grundigt rundt med landskabet og slæbt en masse sten og grus med sig fra steder langt væk. Stenene fortæller os samtidig noget om, hvordan isen har bevæget sig i istiden. For hvis der findes sten på stranden på Strynø, som stammer fra Norge og Sverige, ja så fortæller det os, at isen er kommet langvejs fra. Og samtidig kan det bruges til at få viden om præcis hvordan isen har bevæget sig.

(Tekster af geolog Søren Skibsted)

Rhombeporfyr

1. Rhombeporfyr

Denne ledeblok er en let genkendelig vulkansk lava-bjergart med mere eller mindre rhombeformede, lyse krystaller af mineralet feldspat. Lava er smeltet stenmasse (magma), der er størknet på jordoverfladen. Rhombeporfyr blev dannet i forbindelse med åbningen af Oslofjorden i Perm-tiden for ca. 270-290 mio. år siden. Stentypen findes kun ganske få andre steder på Jorden, blandt andet på Antarktis.

Kinnediabas

2. Kinnediabas

Kinnediabas er let genkendelig med dens ”blomkålslignende” udseende. Den er en vulkansk bjergart fra Kinnekulle-området ved den store sø Vänern i Sverige. Stentypen blev oprindelig skabt som lavastrømme i Perm-tiden for ca. 250 mio. år siden og er en almindelig ledeblok i Danmark, bl.a. på steder med aflejringer fra sidste istids Hovedfremstød (”Nordøst-isen”).

Påskallavikporfyr

3. Påskallavikporfyr

Karakteristisk vulkansk lava-bjergart, der kendes ved de store strøkorn af to typer feldspat-mineraler, det ene inde i det andet, hvilket får nogle af kornene til at ligner små ”fjernsynsruder”. Ledebloktypen stammer fra den østlige del af Småland i Sverige, hvor mange af bjergarterne blev dannet i Prækambrium-tiden for ca. 1.65 mia. år siden.

Amfibolit / Granat-amfibolit

4. Amfibolit Granat-amfibolit

Amfibolit /granat-amfibolit er ligesom gnejs en metamorf bjergart. Stenens mørke bestanddele udgøres hovedsageligt af en særlig gruppe mineraler, amfiboler. Desuden ses lys feldspat og karakteristiske røde korn af mineralet granat.

Rød og grå Palæozoisk kalksten

5. Rød og grå palæozoisk kalksten

Oprindeligt aflejret som blødt kalkslam på bunden af havet i Jordens oldtid (Palæozoikum) i perioderne Ordovicium og Silur for ca. 510-417 mio. år siden. Ofte rig på fossiler, bl.a. trilobiter (et slags leddyr) og orthoceratiter (torpedoformede blækspruttearter), som begge for længst er uddøde. Anvendes som polerede gulv- og facadebeklædninger, samt havefliser (”Ølandsfliser”).

Lagdelt sandsten

6. Lagdelt sandsten

Dannet ved transport og aflejring af sandskorn i vand eller på jordoverfladen. Senere er de enkelte korn blevet kittet sammen til en hård bjergart. Mange af de sandsten, vi finder i det sydfynske område, stammer bl.a. fra Bornholm og i Sydsverige, hvor de blev dannet i flod- eller ørkenmiljøer i Kambrium-tiden for ca. 543 mio. år siden.

Skånsk basalt

7. Skånsk basalt

Denne ledeblok er en sort, hård, vulkansk lava-bjergart. Den stammer fra det centrale Skåne, hvor der findes rester af over 100 små udslukte vulkaner, der var aktive i Jura-tiden for ca.191-178 mio. år siden. Indeholder af og til gulgrønne klumper af peridotit, en særlig bjergart, der stammer helt nede fra Jordens kappe.

Danien-kalk

8. Danien-kalk

Danien-kalk er fællesbetegnelse for en række kalkstenstyper fra Danmark, der oprindeligt blev dannet som bløde kalkaflejringer på bunden af et subtropisk hav i Paleocæn-tiden for ca. 62 mio. år siden. De optræder i undergrunden ved Nyborg/Klintholm, samt fra Stevns over Nordsjælland, Djursland, Himmerland til Thy. Visse typer af Danien-kalk er rige på fossiler.

På den udstillede sten er overfladen blevet slebet helt plan af istidens gletsjere og fyldt med aflange ridser (skurestriber), dannet i isens flyderetning, når sten i isen har skuret mod hinanden.

Flint

9. Flint

Flint består af en særlig form for mineralet kvarts. Den er dannet ved kemiske processer dybt nede i de lag af kalk og skrivekridt, der udgør en del af den danske undergrund. Flint følger kalken i et bælte fra Møn, Stevns og Sydvestskåne over Djursland, Himmerland til Thy. Flint optræder i mange former og farver og har en alder på ca. 70-62 mio. år.

Skolithos-sandsten

10. skolithos-sandsten

Hård sandsten, oprindeligt aflejret som løst sand på en tidevandspræget havbund i Kambrium-tiden for ca. 540 mio. år siden. De lodrette ”rør” er sporfossiler, dvs. spor (i dette tilfælde gravegange kaldet Skolithos) efter ormelignende dyr, der levede i havbunden. Findes på Bornholm, i Sydsverige og i dele af Østersøen.

Gnejs

Gnejs

Er en såkaldt metamorf bjergart, dvs. en stentype dannet under højt tryk og/eller temperatur dybt nede i Jorden ved omdannelse (omkrystallisering) af andre bjergarter. Under metamorfosen (græsk: forvandlingen) ændres bjergartens mineralogiske og kemiske sammensætning, hvilket f.eks. kan ske i forbindelse med dannelsen af bjergkæder. De Skandinaviske gnejser er ofte over 1.5 mia. år gamle.

Granit

Granit

Er en typisk magmabjergart, dvs. en stentype dannet ved langsom afkøling og størkning af smeltet stenmasse (magma) dybt inde i jordskorpen. Den langsomme størkning giver bl.a. mineralkornene/ krystallerne tid til at vokse frit i alle retninger, indtil de støder sammen med andre krystaller. Resultatet bliver, at mineralkornene orienteres tilfældigt i et puslespilslignende mønster. I den udstillede granit ses glasagtig grålig-blålig kvarts, to forskellige feldspat-mineraler (grålig plagioklas og rødlig kalifeldspat) samt forskellige mørke mineraler. Der findes mange forskellige granittyper af forskellige aldre rundt omkring på Jorden. En del af de Skandinaviske granitter kan bruges som ledeblokke.

Hvad er isens værk?

Hvad er det med den is?

Geologer kalder den periode, vi lever i nu, for Kvartær og den har indtil nu varet i 2,6 millioner år.

Her kan du se en lille del af jordens 4,6 milliarder år lange historie: www.evolution.dk

Se her, hvis du vil se den geologiske tidsskala med levende væsener på: www.npd.no

I den geologiske periode Kvartær har der været gentagne istider. Klimaet har skiftet mellem kulde- og varmeperioder. Også i den sidste istid, Weichel-istiden, som varede fra ca. 117.000-11.000 år før nu, skiftede temperaturen mellem koldere og varmere perioder. Isen dækkede ikke landjorden hele tiden i kuldeperioderne, men den bevægede sig frem og smeltede tilbage – også her over Det Sydfynske Øhav. Dette har været med til at forme landskabet, som vi kender det i dag.

Hvis man kigger på et kort over Det Sydfynske Øhav kan man se, hvordan flere af øerne er trukket eller skubbet ud i samme retning.

Kort over Øhavet

Hvorfor ”istid”? 

Engang troede man, at isen dækkede meget store landområder i hele kuldeperioden, og derfor fandt man på navnet ”istider”. Det navn betyder at man nemt kommer til at tro, at isen dækkede meget store dele af kloden i hele kuldeperioden. Det er dog ikke rigtigt, for isen var en dynamisk størrelse. Den bevægede sig frem og tilbage. Den masede sig frem (og skubbede forskelligt materiale op på sin vej) og smeltede væk igen (og efterlod f.eks. grus eller lavede dale, der hvor smeltevandet skar sig ind i landskabet).

Du kan se mere om fortidens klima på jorden her: www.climateminds.dk

Hvis du er en endnu større nørd og vil vide mere om landskabsdannelsen og istidslandskabet i Danmark, så læs her i Geoviden: ”De seneste 150.000 år i Danmark”

Se også andre numre af Geoviden fra Geocenter Danmark: www.geocenter.dk

Hvordan fik vi et øhav?

Det Sydfynske Øhav blev først dannet som øhav op gennem stenalderen.

Da isen smeltede efter sidste istid hævede landet sig først, fordi tyngden af isen forsvandt. Dermed hang hele Det Sydfynske Øhav sammen. Det vil sige, at man faktisk kunne gå rundt i området på det, der nu er havbund. Øerne, vi kender i dag, var datidens bakker i landskabet.

Du kan se det illustreret i de to animationer, der er i udstillingen ’Over Ø og Hav’ på Øhavets Smakke- og Naturcenter.

Se her en tegning fra en af animationerne, som viser, hvordan det formodentlig har set ud.

KORT FRA ANIMATION

På tegningen ses tydeligt det vandfyldte område syd for Strynø, som dengang udgjorde et moseområde. Området kaldes Strynøbassinet og har ganske givet været et godt jagtområde for datidens beboere omkring det, der i dag er Strynø.

Efterfølgende steg det globale havniveau pga. afsmeltningen af det Skandinaviske og det Nordaamerikanske isskjold. Dette førte til en oversvømmelse af området, som vi i dag kender som Det Sydfynske Øhav. Derved blev det til verdens største oversvømmede istidslandskab, bakker blev til øerne og stenalderbopladser ved kysterne måtte med tiden forlades og findes derfor nu under havets overflade.

I dag hæver Danmark sig

Hvad betyder det, at Danmark hæver sig? Kommer vi til pludselig at vælte af eller kommer her bjerge? Geolog Søren Skibsted forklarer det således:

Kystens varierede beliggenhed gennem tiden er et kapløb mellem det globale havniveau og den lokale landhævning eller landsænkning. Siden sidste istid har Danmark hævet sig, men ikke lige meget, eller med samme hastighed, alle steder i landet.

NUL-ISOBASEN

Den markerede linje på kortet ovenfor kaldes ”Nul-isobasen”. Nord for denne linje er landhævningen størst og hurtigst. Mindst og langsomst er den syd for linjen. Lige nu stiger vandstanden i verdenshavene. I Syddanmark, hvor landhævningen er beskeden, opleves derfor en havstigning i forhold til landjorden. Nord for linjen synes landet (endnu) at hæve sig i forhold til havniveauet.

Landhævningen i Danmark er i dag gennemsnitlig omkring 0-2 milimeter per år, men det afhænger af, hvor man befinder sig.

I udstillingen ’Over Ø og Hav’ på Øhavets Smakke- og Naturcenter kan du også se mere om, hvad fremtiden måske kan bringe for Det Sydfynske Øhav.

Egestammer fra stenalderens urskov

I udstillingen på Øhavets Smakke- og Naturcenter kan du se og mærke på et stykke af en egestamme, som stammer fra stenalderens urskov omkring Strynø – den er mellem 6.000 og 7.000 år gammel.

På det tidspunkt da havvandet oversvømmede det område, der i dag er Det Sydfynske Øhav, var her rigtig meget skov. Nogle af de store egetræer, som stod i området dengang er bevaret som stubbe eller stykker af stammer på havets bund. Der dukker stadig rester af urskoven op.

Da der skulle graves vandledning ned fra Langeland til Strynø i fandt man flere af stenalderskovens stammer på havbunden og Øhavets Smakke- og Naturcenter fik en stamme af Langelands Museum. Det er et stykke af den, som du kan se i udstillingen.

Hatbakkerne på Langeland

På Langeland findes flere parallelle rækker af såkaldte hatbakker i landskabet. Knap 700 i alt. Disse bakker er også på en eller anden måde ”isens værk”.

Hatbakken

Hatbakkerne er 10-20 meter høje grusbakker. Det er noget usikkert hvordan de er dannet, men måske er de blevet til i randen af en gletsjer, hvor huller i isen er blevet fyldt op med grus, som er blevet presset op af isen til bakkerne. Hatbakkerne på Langeland ligger på lange linjer som fortsætter under havet ud i Storebælt og op til omkring Korsør.

Hatbakkerne fik deres navn efter en kvindelig geologs klokkehat (den slags hatte var på mode i 1920’erne).

Stenaldersnak

I udstillingen ‘Over Ø og Hav’ på Øhavets Smakke- og Naturcenter møder du tre figurer, som kunne have levet i stenalderens Øhav: Aske, Knirke og Jord.

De er fortæller jagthistorier fra dengang de levede. Fortællingerne er bygget over arkæologiske fund fra området, som har vist, hvordan man levede dengang.

De tre perioder i stenalderen har forskellige navne: Maglemosekulturen, Ertebøllekulturen og Bondestenalderen.

FAKTA: Hvad er en kultur?

En kultur er det, man gør. Det, man spiser. De redskaber, man har og hvordan man jager. Hvordan man begraver sine døde. Om man tegner eller laver kunst osv. Kultur er altså den måde de mennesker, det handler om, lever på.

Stenaldermand

Aske var jæger i Maglemosekulturen

(9.700-6.400 år før vores tidsregning)

Hvorfor hedder det Maglemosekulturen?

Maglemosekulturen har sit navn efter stenalderbopladserne, som er fundet i Maglemosen på Vestsjælland. Når arkæologerne har fundet andre bopladser med lignende fund, så ved de at de stammer fra samme tid.

Hvordan levede Aske?

Askes familie flyttede meget rundt efter maden. De spiste mange slags dyr: Urokse, elg, vildsvin, rådyr, grævling, skovmår, vildkat, egern, bæver, hare, fugle og fisk. Men de spiste også bær og nødder. Arkæologer har fundet rester af det hele, når de har gravet ved Maglemosekulturens bopladser. Derfor ved vi, hvad Askes familie spiste.

I udstillingen på Øhavets Smakke- og Naturcenter kan du prøve at måle dig med en urokse.

Knirke

Knirke var jæger og samler i Ertebøllekulturen

Stenalderkvinde(5.400-4.000 år før vores tidsregning)

Hvorfor hedder det Ertebøllekulturen?

Ertebøllekulturen har sit navn fra en køkkenmødding som arkæologer har fundet ved Ertebølle. En køkkenmødding er dér, hvor jægere og samlere på den tid smed resterne efter snegle, østers og muslinger, som de havde spist.

Hvordan levede Knirke?

I Ertebøllekulturen boede de fleste ved kysten. De spiste sæler, fugle, fisk og skaldyr. Arkæologer har fundet stammebåde, fiskeruser og harpuner, som fortæller os at de fiskede meget. Derfor ved vi det.

Knirke og Aske spiste ikke det samme.  Da Knirke levede, blev Det Sydfynske Øhav til et øhav. Derfor spiste hun mere fisk. Skoven blev samtidig til en tæt urskov uden græs. Derfor forsvandt mange af de store dyr, som spiste græs.

Stenalderbonde

Jord var bonde i Bondestenalderen

(3.900-1.700 år før vores tidsregning)

Hvorfor hedder det Bondestenalder?

Bondestenaldermenneskene begyndte at dyrke jorden. Det hedder bondestenalder, fordi de på den tid blev bønder. Da Jords forfædre kom til Danmark fra Mellemeuropa, vidste de allerede, hvordan jorden skulle dyrkes.

Hvordan levede Jord?

Flere og flere ville dyrke jorden. Derfor konkurrerede Jord og hans naboer om den jord, der var i området. De kom også op at slås. Arkæologer har fundet skeletter fra dengang. Med hul i kraniet eller brækkede knogler.

Andre gange gav de deres nabo en gave for at være gode venner. En flot flintøkse eller ravperler. Måske inviterede de familien og naboerne på et festmåltid.

Kender du en flintøkse?

I udstillingen ’Over Ø og Hav’ kan du se flintøkser fundet lige i nærheden af Strynø. De har ligget under havet og er fundet af arkæologer fra Langelands Museum.

Du kan også lære meget mere om stenalderen i Det Sydfynske Øhav og se flere fund fra den tid på Langelands Museum i Rudkøbing.

Det lave vand – Øhavets spisekammer

Hvorfor Det lave vand?

Det lave vand er en særlig marin naturtype og den er definerende for Det Sydfynske Øhav. Derfor er “Det lave vand” udvalgt som en af Øhavets ”Big five” på Øhavets Smakkecenter.

Det Sydfynske Øhav er et af de største sammenhængende lavvandede områder i Danmark. Det er 415 km2 med en gennemsnitsdybde på 6-8 meter og med store arealer på kun ca. 1 meter. Og vandet vrimler af liv. Lige fra mikroskopiske alger til store sæler.

Hvor kommer alt det liv fra?

Det lave vand kan anses som en stor produktionshal, der arbejder på højtryk.

Vandet er så lavt de fleste steder at hele vandsøjlen bliver oplyst af solen. Solens stråler når ned til bunden af Øhavet. Det betyder at både mikroskopiske alger og planter på bunden og i vandet bliver badet i lys. Og så kan de lave fotosyntese. Fotosyntesen er processen der brødføder alt liv i Øhavet.

Hvilket liv?

I Øhavet kan du se og mærke livet overalt. Træder du ud på havbunden i bare tæer vil du måske lægge mærke til at bunden klistrer en smule. Det er de utroligt mange mikroskopiske kiselalger du kan mærke.–Ca. 16 millioner alger pr. cm2 -. De udgør en slags ”hemmelig brugshave”. De fotosyntiserer og vokser og er føde for orme, muslinger og snegle, der igen er føde for småfisk, krabber og rejer, der igen er mad til store fisk, fugle og sæler.

Lær sjove ting om Det lave vand – Øhavets spisekammer i Nørderiet her nedenfor. Besøg udstillingen ‘Over Ø og hav’ hos os på Strynø og lær endnu mere.

Ålegræsengen – et biologisk hotspot

Ålegræsbælter er Øhavets grønne enge under vandet. Ålegræs har brug for lys og vokser derfor kun så dybt, som lysets nedtrængning i vandet tillader. Typisk finder du ålegræsenge til omkring 3-5 meters dybde i Det Sydfynske Øhav. Bunden skal være blød/sandet og forholdsvis beskyttet, så i Danmark forekommer ålegræs stort set langs alle kyster. Bortset fra vestkysten, hvor bølgerne er for kraftige.

Det lave vand

Ikke tang, men planter

Ålegræs og andre havgræsser er blomsterplanter (ikke tang) – så de har blomster, blade og rødder som planter på land. Ålegræs sætter skud med bundter af 3-7 græsagtige blade fra jordstængler med rødder. Rødderne kan danne et tæt net i havbunden. Ålegræs spreder sig på to måder:

  • Ved at sende udløbere fra jordstænglerne. De danner kloner.
  • Med frø. Kønnet formering.

Med udløbere kan ålegræsset brede sig 10-20 cm fra randen af en eksisterende bestand per år. Spredning med frø rækker over meget større afstande.

Biodiversitets ”hotspots”

Ålegræsenge har nøglefunktioner i Øhavet. De er meget produktive og er levested og opvækstområde for meget liv. Engene har stor biodiversitet. Ålegræsengen fungerer samtidig som et naturligt kystværn, fordi bladene dæmper bølgerne, og nettet af stængler og rødder stabiliserer havbunden. Derudover virker planterne som partikelfilter. Og dermed bidrager de til at holde vandet klart samtidig med, at de opmagasinerer kulstof og tilbageholder næringssalte.

Sårbare enge

Men engene er også sårbare overfor forstyrrelser.
I denne video kan du se nogle af ålegræssets udfordringer:

Kombinationen af vigtige økosystemsfunktioner og følsomhed overfor forstyrrelser er baggrunden for, at ålegræs er en indikator for god økologisk tilstand i kystområderne.

Læs endnu mere om ålegræs og om hvordan du kan hjælpe med at beskytte ålegræsengen her:

Danmarks Naturfredningsforening om ålegræs
Novagrass – et forskningsprojekt om genetablering af ålegræs

Fotosyntese og primærproduktion

Lyset

Det Sydfynske Øhav er et af de største sammenhængende lavvandede områder i Danmark. Området er 415 km2 med en gennemsnitsdybde på 6-8 m og med store arealer med under 1 meters vanddybde eller mindre. Når vandet er så lavt, kan der trænge lys ned helt til bunden (man kan se til bunden mange steder). Det betyder masser af lys til alger og planter i hele vandsøjlen.

fotosyntese

Fotosyntesen

Lyset bliver brugt som energi til at drive fotosyntese, hvor inorganisk carbon (CO2), som dyr og mennesker ikke kan udnytte til energi, bliver omdannet til glucose (organisk carbon =”mad”), som direkte eller indirekte er føde til resten af dyrene i Øhavet.

Fotosyntese er: 6 CO2 + 6 H2O à  C6H12O6 + 6 O2

fotosyntese

Foto betyder “lys” og syntese betyder “at sætte noget sammen”. Der skal lys (energi) til, for at f.eks. en alge kan sætte enkle byggesten sammen til fast stof ved fotosyntese. Både mikroalger, makroalger (tang) og blomsterplanter (især ålegræs) laver fotosyntese på Det Lave Vand.

En meget stor del af fotosyntesen støttes af mikrobundalger. Altså mikroskopiske alger som sidder på bunden. Oftest kiselalger. Hvis der er lys nok på bunden, som der jo er i Øhavet, er det en fordel at være bundalge i forhold til fritsvømmende mikroalge. På bunden kan kiselalgerne udnytte lys fra oven og samtidig stå først i køen til de næringsstoffer, der frigives fra havbunden.

Her kan du se mikroalger på bunden i Øhavet, der frigiver ekstra ilt. De findes overalt og man kan mærke dem klistre mellem tæerne, når man går rundt på havbunden. Der lever op 16 millioner kiselalger pr. cm2 på det lave vand.

Kiselalger-på-havbund

Produktionen

Den produktion af glucose (organisk carbon = mad) som sker under fotosyntese kaldes primærproduktion og primærproduktionen er kæmpe stor i Øhavet.

Algerne og planterne er primære producenter og dermed starten på de fødekæder, der findes i Øhavet.

En stor primærproduktion = stigende biomasse giver altså FLERE ALGER som giver MERE MAD TIL DET LAVE VANDS DYR.

Hør en sang om fotosyntesen:

Fødekæder eller fødenet?

I udstillingen på Øhavets Smakke- og Naturcenter kan du vikle dig ind i nogle af fødekæderne i det lave vand. En kiselalge bliver ædt af en blåmusling, som igen bliver ædt af en edderfugl og således bliver der overført energi fra den ene organisme til den næste i kædeform.

Og det er sådan set rigtigt – men også meget forsimplet.

I virkeligheden er der mellem alle organismer i det lave vand – ikke en fødekæde – men et fødenet. Et fødenet beskriver føderelationerne mellem organismer i et økosystem. Og består egentlig af mange fødekæder, der hænger sammen.

Et fødenet er dermed et overblik over hvilke organismer, der er afhængige af hinanden. Organismerne har forskellige roller i fødenettet:

  • Producenter er planter eller alger, der har fotosyntese eller kemosyntese.
  • Konsumenter  er dyr eller mikroorganismer, og det kan være alt fra de primære konsumenter (planteæderne) til sekundære eller tertiære konsumenter (kødædere og parasitter).
  • Nedbrydere er bakterier, svampe og andre organismer, der nedbryder organisk stof af alle slags for at udvinde energien i stoffet. Derved fører de mineraler og næringsstoffer tilbage til miljøet.

I et fødenet vil der være færre organismer at finde på hvert “højere” trin (trofisk niveau). Det skyldes, at en del af den konsumerede energi går tabt som varme. Der bliver altså en mindre pulje energi jo længere ”op” man kommer. Derfor er der eksempelvis få toprovdyr i Det Sydfynske Øhav (sæler, marsvin og store fisk) mens der er millioner af kiselalger.

Uanset hvad de er i levende live, så ender de alle led i et fødenet som fødekilde for nedbryderne. De har deres helt specielle fødenet i sedimentet. Uden nedbryderne ville systemet krakelere, da systemet er afhængigt af at næringsstoffer og mineraler cirkuleres. Du kan her læse mere om havets stofomsætning.

Tjek din viden om fødenet med en quiz

Kender du dine fisk?

Her finder du et faktaark om Dyr på det lave vand – lige til at printe og tage med på tur.

Evolution

Livets træ

På Øhavets Smakke- og Naturcenter kan du gå på opdagelse i dyrenes stamtræ.

Men dyrenes stamtræ er kun en lille gren på livets træ. Altså det træ der viser slægtskabet mellem alt liv. Studiet af slægtsskab kaldes fylogoni.

Det fylogenetiske livets træ viser inddelingen af alt liv i tre domæner (Bacteria, Archaea og Eucarya) og herunder hvilke riger der findes i de tre domæner:

Det fylogenetiske livets træ

Kan du finde dyregrenen?

Mennesker kan godt lide at putte ting i bokse og man har ordnet alt livs slægtskab ved at inddele det i Domæne, Rige, Række, Klasse, Orden, Familie, Slægt og Art.

Du kan huske denne inddeling ved hjælp af remsen:

Dumme Røde Ræve Kan Også Få Sejt Afkom

Du er et menneske, så du tilhører Domænet: Eukarya, Riget: Animalia, Række: Chordata, Klasse: Mammalia, Orden: Primates, Familie: Hominidae, Slægt: Homo, Art: Homo sapiens.

Kan du ikke få nok af evolution? Tjek denne hjemmeside ud: www.evolution.dk eller tjek disse artikler

Bag om kameraet med Andreas Mørck, Moving Nature

Andreas Mørck er fotografen og filmmanden bag de smukke fotos og film i udstillingen ”Over Ø og Hav” på Øhavets Smakkecenter.

Andreas er uddannet biolog og wildlife photographer. Han har sin filmvirksomhed Moving Nature og som det fremgår, involverer hans filmarbejde gerne familiens hjælp.

Andreas er selv født og opvokset her ved Det Sydfynske Øhav, på Langeland. Derfor kender han Øhavet rigtig godt. Andreas tilbragte mange sommerdage på havet og øerne for at få alle de flotte film og fotos, om kan nydes i udstillingen på Strynø.

Hør her en af hans fortællinger om, hvordan det også er, hvis man ser om bag kameraet. Og besøg os og se filmen.

Filmen om krabben

At være storebror har sine fordele. Jeg skal ikke arve tøj, cykler og sko, og jeg bestemmer som reglen (diktatorisk) reglerne i de lege, jeg leger med mine yngre søskende. Men af og til må jeg gå på kompromis.

Det var en varm sommerdag. Mine brødre og jeg var taget til Peløkke Strand for at filme historien om strandkrabben, som du kan opleve i udstillingen på Øhavets Smakke- og Naturcenter. Jeg selv var iført en tætsiddende varm våddragt, mens mine brødre blot kunne slippe med at bære mit kameraudstyr, lydudstyr, finner, maske, snorkel, blybælte, solcreme, drikkevand, madpakke og et ekstra håndklæde til mig. Inden turen havde jeg fortalt dem om mine ideer til filmen. Ideerne indebar at vi skulle finde og fange en krabbe. Og fordi JEG bar våddragten, skulle JEG baske rundt på jagt efter krabben. Efter flere minutters anstrengt søgen, fandt jeg krabben; en stor flot hankrabbe.

”Ok, kom herud og lad krabben løbe over dine tæer!” råbte jeg til min ene bror.

”Hvad? Jeg troede kun vi skulle bære?”

”Jo, jo – men kom nu her alligevel. Og når du kan mærke krabben, må du gerne springe op og hyle i vilden sky og plaske rundt” svarede jeg.

Surmulende kom min bror ud, stillede sig klar og efter små 17 genoptagelser, havde vi scenen i kassen.

”Det var ok. Nu skal du tage krabben i munden” sagde jeg til min anden bror.

”Hvad!? Har du set hvor stor den er? Den krabbe kan jeg jo ikke engang få ind i munden.”

”Jo, jo – prøv nu alligevel” svarede jeg.

”Nej!”

På alle andre tidspunkter havde jeg proppet krabben ind i munden på min bror. Men fordi de havde sagt ja til at hjælpe, måtte jeg på allernådigste vis gå på kompromis. Jeg fandt en lille, bitte krabbe. Min bror hylede og hvinede de første fem forsøg, men fik til sidst krabben i munden.

Krabben

”Det var ok. Nu skal vi blot have en optagelse, hvor du smiler.”

Krabbehistorien blev en succes også selvom jeg måtte gå på kompromis. At være storebror er dejligt. Men jeg kunne ikke være storebror uden mine brødre. Og krabbefilmen vil ikke være blevet til uden dem.

 

Lavt vand
Kysten

Naturen – Mellem land og vand

Hvorfor naturen?

Når du går ud i Det Sydfynske Øhav ser du to typer miljøer i naturen, som har hver deres spilleregler. Vand og land. I et ølandskab er det ikke til at tegne en linje, hvor vand slutter og land begynder. Tidevandszoner og vejr dikterer, hvor højt vandet står. Og selvom man befinder sig centralt på én af øerne, vidner vind, duft, mågeskrig og udsigt dig om, at havet er nært. Derfor er “Naturen – mellem vand og land” valgt som én af Øhavets ”Big five” i udstillingen på Øhavets Smakkecenter.

Ambassadører for Øhavets natur

I udstillingen vil du støde på vandlevende og landlevende planter og dyr. Men der er et særligt fokus på liv, som er både/og. Vi har udvalgt Øhavets smukke strandenge og den kendte spættede sæl som ambassadørerne for Øhavets natur.

Strandeng

Strandenge og overdrev er landskabstyper med helt særlige levevilkår. De planter, der lever her, må kunne tåle delvis oversvømmelse med saltvand og meget sandet og salt jord. Salt er normalt det rene gift for planter. Men strandengens planter har måttet udvikle strategier for at gro her – de har tilpasset sig. Til gengæld er der mindre konkurrence med andre planter om næringsstoffer og lys. Strandengsplanter er specialister, som udnytter en særlig niche.

Spættet sæl

Sælen passer også godt ind i Øhavets natur. Sælen skal bruge vandet til jagt. Den lever af fisk, blæksprutter og krebsdyr, som der, takket være Øhavets Spisekammer, findes masser af i Øhavet. Men sælen kan ikke undvære land. Her parrer den sig, her føder den sine unger og her hviler den sig. Der er ikke kæmpe mængder af spættet sæl i Øhavet – kun en lille fast bestand. Men de er alligevel gode ambassadører for Naturen. Især fordi de ofte er at finde ud for Strynø. Tag på sælsafari med Øhavets Smakkecenter og kig efter Øhavets sæler.

Lær sjove ting om naturen i Øhavet i Nørderiet her nedenfor. Besøg udstillingen ‘Over Ø og hav’ hos os på Strynø og lær endnu mere.

Sæler i Danmark

Spættet sæl

Den spættede sæl er den almindeligste sælart vi har herhjemme. Du kan se den mange steder. Men den foretrækker uforstyrrede områder, hvor den kan være i fred for mennesker. Der har nok altid været spættede sæler i Danmark. Man har fundet knoglerester i køkkenmøddinger fra den yngre stenalder som viser, at der har været sæler i Danmark i hvert fald i de sidste 7000-8000 år. I året 2009 var den samlede bestand af spættet sæl omkring 14.000 dyr, som ynglede på i alt 16 lokaliteter.

Sæl

Fakta om den spættede sæl

Spættet sæl kan blive op til 1,5 m og veje op mod 75 kg. Hannerne er lidt større end hunnerne. Pelsen er grålig med mørke eller lyse pletter og bugen er som regel lysere end ryggen. Et træk der kamuflerer sælen i vandet. Føden består af alle slags fisk. Derudover spiser sælen både blæksprutter og krebsdyr. Hunnen bliver kønsmoden i 3-6 års alderen, mens hannen bliver det noget senere. Den spættede sæl kan blive op til 30 år gammel i naturen.

Klik her for at læse mere om den spættede sæl
Lav en quiz: Quiz og byt fra Vadehavscenteret

Lær mere om den spættede sæl i udstillingen på Øhavets Smakkecenter. Klap vores klappesæl og tag med os på sælsafari.

Gråsælen

I Danmark har vi også en anden sælart. Gråsælen er sjælden i Danmark og er endnu ikke blevet spottet i Det Sydfynske Øhav. Indtil for hundrede år siden var gråsælen ellers vidt udbredt i Danmark, men intensiv jagt udryddede arten helt. I de senere år er antallet af gråsæler, der ses i danske farvande steget igen. Bestanden er dog fortsat forholdsvis lille.

Fakta om gråsælen

Gråsælen er Danmarks største rovdyr! Hannen, der er omkring 1½ gang større end hunnen, kan blive over 2 m og veje op til 300 kg.

Føden består af mange arter af fisk, såvel som blæksprutter og krebsdyr. Men gråsælen kan også finde på at tage marsvine-unger.

Sælens pels er grålig, af og til med mørke pletter, og ofte er bugen lysere end ryggen. Gråsælen har et hesteagtigt hoved. I modsætning til den spættede sæl går gråsælens lange snude med den lige næseryg nemlig i ét med panden. Gråsælen bliver kønsmoden i alderen 4 – 5 år, og bliver sjældent ældre end 46 år.

Se mere om gråsælen her på www.naturstyrelsen.dk

Se forskel på spættet sæl og gråsæl: Spot en sæl, Danmarks Naturfredningsforening

Strandengstilpasninger

I udstillingen *Over Ø og Hav’ på Øhavets Smakkecenter kan du se mange smukke fotos fra strandengen. Men selvom den kan se smuk og fredelig ud, er strandengen et barskt sted at være plante, hvor kun de bedst tilpassede overlever.

Strandeng

Strandeng

Udfordringer på strandengen

Når man er plante på en strandeng, lever man under specielle vilkår og har for eksempel følgende udfordringer:

Oversvømmelse

Strandengen oversvømmes – i mindre eller større grad – af havvand. Den nederste del af strandengen oversvømmes med tidevandet et par gange om dagen, mens den øvre del oversvømmes sjældnere – f.eks. i forbindelse med storm.

  • Når strandengen er under vand er planternes fotosyntese er stærkt nedsat. Det skyldes at udvekslingen af ilt, kuldioxid og vanddamp imellem planterne og atmosfæren er afbrudt. Vandet slemmer lerpartikler op under oversvømmelsen og dæmper derved lyset.
  • Selvom strandengskyster er relativt beskyttede sammenlignet med de eksponerede kyster ved den jyske vestkyst, bliver strandengsplanterne udsat for mekanisk slid på grund af bølgepåvirkning ved storm og højvande. Mange strandengsplanter har en konstruktion, der er en tilpasning til dette. F.eks. har mange arter små eller smalle blade, hvilket nedsætter planternes modstand mod det strømmende vand og dermed risikoen for slid.
  • Når jordbunden bliver vandmættet, hæmmes transporten af ilt fra atmosfæren ned i jorden. Jordbunden bliver derfor iltfattig eller iltfri, undtagen i de allerøverste centimeter. Tilførslen af ilt til rødderne gennem jorden er derfor stærkt nedsat. Og følgelig ændres mange kemiske og biologiske processer i jordbunden i en retning, der er dårlig for planterne.
    F.eks. vil svovl, der dannes ved nedbrydningen af organisk stof under iltfri forhold, blive frigjort som sulfid, der er giftigt for planterne.

Luftfoto strandeng

Og hvad gør planterne så? Et par eksempler:


På den nederste del af strandengen er jorden mættet af vand og ofte oversvømmet. Som en tilpasning hertil har mange af strandengens ”sumpplanter” udviklet rødder i det allerøverste, gennemluftede jordlag. Det vil sige, at de får iltet rødder i selv vandmættet jord.

Strand-kogleaks

Strandkogleaks

Strand-kogleaks har kraftige jordstængler nede i det iltfri sediment, men disse forsynes med ilt via luftkanaler i bladstilkene. Fænomenet er kendt som ”åkandens indre vind” – da det først blev opdaget i åkander. Læs mere om den ”indre vind” i planter her

Salt

Indholdet af salt i strandengens jordbund bestemmes af hyppigheden af oversvømmelse – og af det lokale klima. Havvandet, der oversvømmer strandengen, indeholder vekslende mængder salt, afhængigt af hvor i landet man befinder sig. I Det Sydfynske Øhav er saltholdigheden 20-15, hvor den i Skagerrak er op mod 34. Saltholdigheden skifter i Det Sydfynske Øhav alt efter, om der strømmer salt vand ind fra Nordsøen eller brakvand ind fra Østersøen.

En del af saltet bliver tilbage i jordbunden, når vandet trækker sig tilbage. Kraftig nedbør vil imidlertid fortynde saltopløsningen, så saltkoncentrationen nedsættes. Omvendt vil høj temperatur og kraftig fordampning forøge saltkoncentrationen i jordvandet – især lidt højere oppe på strandengen, hvor saltet ikke så ofte bliver fortyndet ved ny oversvømmelse.

Det højeste saltindhold – ofte højere end saltindholdet i havvandet – finder man omkring 1/3 oppe på strandengen. Endnu højere oppe på strandengen aftager saltindholdet igen, fordi oversvømmelse her er mere sjælden.

Det høje saltindhold har flere konsekvenser for strandengens planter.

  • Den store mængde af natriumioner ændrer strukturen af en leret jordbund. Den bliver slimet og vanskeligt gennemtrængelig for vand og luft.
  • Jordvæskens ionsammensætning er et problem for planterne. Især natrium og klor kan forekomme i koncentrationer, der er giftige. Det kan medføre, at vigtige næringsstoffer ikke uden videre kan blive optaget af planterne i passende mængde.
  • Høje saltkoncentrationer i jordvæsken gør det vanskeligt for planterne at optage vand gennem rødderne – den våde saltjord siges at være „tør“ – rent fysiologisk.

Og hvad gør planterne så?

Den høje saltholdighed gør det svært at optage vand. Planterne skal kunne opbygge en indre saltkoncentration højere end den i omgivelserne for at optage vand. Det gør de på flere måder.

  • Generelt kan højere planter (frøplanter og karsporeplanter) selektivt optage ioner i et mængdeforhold, der er anderledes end i jordvæsken gennem rødderne. Det gælder også for saltplanterne, der kan nedregulere optagelsen af natrium- og kloridioner og samtidig sikre, at vigtige næringsstoffer, såsom kalium, bliver optaget i passende mængde.
  • Saltkoncentrationen kan nedsættes blot ved, at planten vokser og forøger sin biomasse. Mere udtalt er mange strandengsplanter sukkulenter. Sukkulens er udvikling af plantevæv, der er rigt på vand. Der kan saltet fortyndes. Sukkulens ses hos f.eks. kveller, strandgåsefod og hindeknæ.
  • Mange strandengsplanter har udviklet saltudskillende kirtler på blade eller stængler. Herigennem kan de reducere saltkoncentrationen i plantevævet. Saltudskillelsen gennem saltkirtler kræver meget energi, og mange saltplanter har derfor en stor respiration!
  • Hos arter uden saltkirtler, som ikke er sukkulenter, kan salt ophobes i ældre plantedele, der dør og afkastes. Det kendes hos f.eks. strand-asters.

Næringsstoffer

Havvand er rigt på de fleste plantenæringsstoffer og med hyppige oversvømmelser er der derfor rigeligt med næring til planterne. Dog er det naturlige indhold af kvælstof i havvand lavt. Og netop mangel på kvælstof har vist sig at begrænse produktiviteten på strandengen.

Og hvad gør planterne så? Når det nødvendige kvælstof ikke kommer fra havet, hvad er så kvælstofkilden på strandengen?
Svaret er: kvælstoffikserende mikroorganismer.

Cyanobakterier, også kaldet blågrønalger, findes ofte i jordoverfladen i lavninger og på lysåbne pletter i strandengen. De kan fiksere N2 og omdanne det til tilgængeligt kvælstof for planterne.

Højere oppe på strandengen vokser planter, der har kvælstoffikserende bakterier af slægten Rhizobium i rodknolde.

Selvom strandengen generelt er rig på næringsstoffer, er biomasseproduktionen ikke særlig høj. Det skyldes det salte miljø. En stor del af planternes primærproduktionen går til respiration, der skaffer den energi, der er nødvendig for, at planterne kan opretholde deres saltbalance.

Græsning

Græsning (og slåning) er endnu et vilkår planter på strandenge ofte må leve med. Og det ændrer både landskabets struktur og udseende. Græssende husdyr præger strandengen på flere måder.

  • Græssende dyr går rundt og det påvirker overfladen og jordbunden på strandengen. Hvor jordbunden er leret og våd, trampes humuslaget i stykker, og jordoverfladen skubbes op i 10-30 cm høje tuer. Tuestrukturen forstærkes af, at kreaturerne træder i hullerne, der bliver endnu dybere. Og yderligere vokser planterne fortrinsvis på tuerne.
  • Jorden mellem tuerne æltes, når dyrene går rundt.  Det betyder, at jordbundens struktur ændres og dræning nedsættes. Derved forøges saltindholdet i jorden samtidig med at iltningsforholdene forringes. Dette skaber vanskeligere vækstbetingelser for planterne.
  • Græsningen bringer næringsstofferne på strandengen i cirkulation. Dyrene optager næringsstoffer med føden og returnerer dem i form af urin og fast gødning. Desuden flytter dyrene rundt på næringsstofferne på strandengen. Løsgående dyr på en større strandeng græsser nemlig ofte på de lavtliggende dele af engen, der hyppigt modtager næringsstoffer fra havvandet ved højvande. Derfra bevæger dyrene sig op på højere terræn for at hvile og tygge drøv. Her deponeres urin og gødning.

Og hvad gør planterne så?

Græsning er både godt og skidt for planterne – og ændrer i al fald landskabet. Strandengen er som regel mere artsrig og heterogen, hvis den græsses, mens ugræssede strandenge ofte bliver mere homogene og domineres af få høje planter. Bliver strandengen ikke græsset, kan der udvikles strandsump med højtvoksende tagrør eller strand-kogleaks.

Læs mere om strandenge her på www.naturstyrelsen.dk

Naturstyrelsen har lavet et hæfte om strandenge

Naturens køkken

Naturen byder på en masse vilde, spiselige planter. Du kender allerede rigtig mange af dem: Brændenælder, mælkebøtter, skvalderkål og tidsel. Men også på stranden og strandengen er der masser af spiseligt at finde.

Når du går en tur på stranden er der altså meget mere at lede efter end fugle, fisk og sten. Find noget spændende til din grønne aftensmad.

Der er dog nogle meget vigtige huskeregler, hvis du vil spise naturens grøntsager og krydderurter – for der findes selvfølgelig også giftige planter imellem dem, du finder på din tur på stranden.

Strandurter – plukketip for begyndere

Pluk kun urter, som du kender. Lad dem stå, hvis du er i tvivl. Start med at lære 1-2 letgenkendelige spiselige arter at kende.

Pluk hver enkelt plante for sig og pluk, så roden bevares og så du ikke kommer til at plukke noget giftigt med.

Pluk kun til eget forbrug og højst, hvad der svarer til indholdet i en lille bærepose.

Pluk aldrig fredede urter. Se mere om fredede urter i Den Danske Rødliste over fredede arter og planter

Pluk kun på steder, hvor det er tilladt. På offentlige strande og strandenge må du plukke alle steder. På private områder må du kun plukke de urter, du kan nå fra veje og stier.

Skyl urterne før brug og pluk mindst 2 meter fra trafikeret vej.

Kilde: Naturvejleder Marianne Mark, gengivet i Politiken – se også hendes bog: ”Spis strandurter”.

Almindelig salturt – Kveller

Kveller

Du kan se mere om salturt også kaldet Kveller i den film fra udstillingen på Øhavets Smakkecenter, der handler om denne salte plante.

Kveller vokser på strandengen, hvor saltvandet dagligt kommer ind og den har tilpasset sig det salte miljø.

Du kan kende kveller på de leddelte, sukkulente stængler – den minder lidt om en minikaktus. Den bliver 10-30 cm. høj.

Kveller har sæson i juni til august og du høster den øverste del over jorden.

Du kan bruge hele planten, dog ikke rødderne.

Kveller smager lækkert og mildt og minder lidt om en salt asparges.

Skyld den grundigt inden brug.

Spis den rå som en snack eller i salat – som spiselig pynt. Eller blancher den til fisk eller som del af en forret.

Urtesalt

Salturt / Kveller har et saltindhold på 15-30 % og kan bruges i stedet for salt. Tør den i solskin og knus så de tørrede urter i en morter – så har du lækkert urtesalt.

(Kilde: ”Spis strandurter” af Marianne Mark)

Bag om kameraet med Andreas Mørck, Moving Nature

Andreas Mørck er fotografen og filmmanden bag de smukke fotos og film i udstillingen ”Over ø og hav” på Øhavets Smakkecenter.

Andreas er uddannet biolog og wildlife photographer. Han har sin filmvirksomhed Moving Nature og som det fremgår, involverer hans filmarbejde gerne familiens hjælp.

Andreas er selv født og opvokset her ved Det Sydfynske Øhav, på Langeland. Derfor kender han Øhavet rigtig godt. Andreas tilbragte mange sommerdage på havet og øerne for at få alle de flotte film og fotos, om kan nydes i udstillingen på Strynø.

Hør her en af hans fortællinger om, hvordan det også er, hvis man ser om bag kameraet.

Filmen om sælen – og fotos af sæler og svaner

Det var en perfekt dag. Vi forlod Ristinge Havn i en let sommerbrise og sejlede afsted på det klare, blå hav mod Strynø Kalv. Planen var simpel; udforsk det lave vand og find nogle knopsvaner til filmen om svaner til Øhavets Smakke- og Naturcenter. Hvis vi var heldige, kunne vi endda finde en hel flok af svaner.

Med kameraudstyr ombord og med nyindkøbte lakridspiber i munden nærmede vi os Strynø Kalv. Godt 500 m fra øen begyndte de første smil at brede sig i vores ansigter. Nord for Grensholm mellem Strynø Kalv og Bredholm lå et par knopsvaner, og vi satte straks kurs mod fuglene. Men da vi nærmede os Grensholm, opstod et problem. Radaren ombord viste meget lavt vand og adskillige steder forude lå store sten og stak ud ad vandet. Vi var derfor nødsaget til at sejle vest om Grensholm.

Med tungen lige i munden fik vi manøvreret os ind i udmundingen mellem Bredholm og Grensholm. Og her fik vi en gevaldig overraskelse. 200 m foran os lå en kæmpe flok knopsvaner. Hundredevis lå samlet og åd vandplanter på det lave vand. Og den ene overraskelse førte til den anden. I kikkerten spottede vi også fem sæler, som lå og varmede sig på stenene foran svaneflokken.

Det var et drømmescenarie. Ikke blot fandt vi mange svaner, men med sælerne fremme, kunne jeg få helt unikke optagelser. Men der var endnu et problem.

Sæler er generelt meget sky dyr. Hvis vi sejlede vores motorbåd mod dem, ville de skynde sig væk inden jeg kunne nå at filme dem. Løsningen var simpel! Jeg sad på stævnen af båden med kameraet, mens min far og min ene bror langsomt padlede den 21 fod lange motorbåd mod dyrene. Jeg fik adskillige gode scener og billeder i kassen. Men med 50 m igen fik sælerne nok. De lod sig ploppe i vandet og svømmede roligt afsted, mens de kiggede nysgerrigt på os. Svanerne fortsatte upåvirket med at æde løs.

At finde både knopsvaneflokke og sæler på en og samme dejlige dag, var fantastisk. Og at finde dem mens vi sejlede rundt i Øhavet på en solrig sommerdag var endnu bedre. Det var en perfekt dag.

Fuglene – Lyden af Øhavet

Det utroligt rige fugleliv i Det Sydfynske Øhav er én af Øhavets helt store attraktioner. Derfor er Fuglene – Lyden af Øhavet naturligvis udvalgt til en af Øhavets Smakkecenters Big Five.

Hvorfor så mange?

Øhavet har især to ting at byde på, som gør det til et fugleparadis:

  • Et varieret landskab. På så et stort område med mange varierende øer findes mange fugle. De ubeboede holme med de udstrakte strandenge giver kolonirugende fugle et fristed. De beboede øer med mere forskelligartede landskaber giver varieret fugleliv og samspillet mellem hav og land gør at kystfuglene forekommer særlig talrigt overalt.

  • Masser af føde. Den store primærproduktion på Det Lave Vand giver liv. Der findes masser af orme, muslinger, krabber og fisk i Øhavet. Og det nyder fuglene godt af.

Der er især rig mulighed for at se kystfugle i Det Sydfynske Øhav. Man skelner mellem de ynglende- og rastende kystfugle.

Ynglende fugle

Om foråret findes ynglende fugle i stort antal på de små øer.
Mange ynglefugle, som terner, yngler tæt i kolonier med reder direkte på jorden. Reder, æg og unger er umulige at få øje på, og går man først i land, skræmmer man de voksne fugle væk. De tør ikke nærme sig reden, så længe der er fremmede, og hvis det er et køligt forår, risikerer man, at ungerne så dør af kulde. I det varme forår er risikoen, at ungerne dør af varme og tørst. En anden risiko er, at mågerne fra luften får øje på rederne med unger. Sker det kan mange unger blive ædt.

Edderfuglen lægger helt grønne æg og grågåsen helt hvide – begge ruger i det høje græs, og kan være svære at se på afstand. Hvis ænder eller gæs flyver af reden, er det en god idé at dække æggene med dun eller græs. Mågerne ser nemlig straks de blottede æg fra luften, og gør indhug med det samme. Forældrefuglene skal nok finder deres rede igen.

Nogle af ynglefuglene lægger æg allerede i marts og andre har unger helt hen i juli, hvorefter ungerne først kan klare sig selv. Derfor er tidsrummet 1. marts til 15. juli en meget sårbar tid for ynglefuglene.

Rastende fugle

Resten af året er der mange tusinde fugle, der raster eller skifter fjerdragt i Øhavet. Dem skal man tage meget hensyn til og holde afstand til, så de kan opholde sig så uforstyrret som muligt.

Fugle kan opleves hele året i Det Sydfynske Øhav, som er udnævnt til internationalt fuglebeskyttelsesområde.

Lær sjove ting om fuglene i Øhavet i Nørderiet her nedenfor. Besøg udstillingen ‘Over Ø og hav’ hos os på Strynø og lær endnu mere.

Fuglestemmer

Det er ikke for ingenting, at vi kalder den del af udstillingen, som handler om fugle, for Fuglene – Lyden af Øhavet. Når man bevæger sig rundt i Øhavet, kan man altid høre fugle. Og vil du forberede dig rigtig godt til din tur på Øhavets Smakkecenter, kan du gå ind på fuglestemmer.dk og lære dig selv at genkende forskellige fuglestemmer.

Kan fugle skændes?
Måger skriger, gæs skræpper, viber fløjter og lærker kvidrer. Men hvad siger de egentlig til hinanden? Gæs der flyver i v-formation på himlen, fortæller hinanden, hvor de er med af deres skræppelyde. Og når hanmåger kæmper om hunnernes opmærksomhed, står de overfor hinanden og skriger og bukker – de beder den anden han om at forsvinde.

Overordnet kan man sige, at fugle bruger stemmerne til at imponere mager, skræmme konkurrenter og kalde på hinanden og deres unger.

Hver fugl synger med sit næb
Man skelner tit imellem fuglekald og decideret fuglesang. Fuglekald er måge- og ravneskrig eller gåseskræp. Fuglekald er som regel korte og simple lyde, der frembringes året rundt af begge køn. Som regel har en fugleart 10-20 kald, der bruges i forskellige situationer, for eksempel tiggelyde, alarmsignaler, kontaktlyde mellem forældre og unger eller mellem medlemmerne af en fugleflok.

Fuglesang er det, der i vores øre, lyder melodiøst (meget uvidenskabelig sagt). Sang er almindeligvis af meget længere varighed og større kompleksitet og frembringes oftest kun af hannen.
Sang kendes hos et stort antal fuglegrupper og er blandt andet veludviklet hos hønsefugle, ugler, natravne, duer, gøge og frem for alt spurvefuglene, specielt sangfuglene.

Sang er ikke noget fugle bare kan. Det er noget, som de skal lære. Dermed er de nogle af de eneste dyr – udover pattedyr – hvor forældrene ”lærer fra sig”. Det kaldes indlæring. Vi ved, at fugleunger, der er vokset op uden voksne fugle, har en meget simpel og uudviklet sangstemme.

Lydenes mester
Den Australske Pragtlyrehale er en mester i at efterligne lyde. Den kan imitere 20 forskellige arter af fugle. Og det stopper ikke der. Se de fascinerende videoer med pragtlyrehalen her:

 

At imponere sin mage

Når foråret kommer, er fuglehanner optaget af én enkelt ting – at imponere damerne! Ofte har hunnerne frit valg og de vælger deres partner på farve, sangkraft, halelængde, akrobatik og meget mere.

I Det Sydfynske Øhav kan du se masser af fugle, der ”viser sig” om foråret. Lær dem at kende i vores udstilling på Øhavets Smakkecenter. Og gå ud i Øhavet og se dem i deres naturlige omgivelser.

I marts til juli måned kan man opleve fuglenes parringslege. Det et smukt syn at se, hvordan to toppede lappedykkere næsten står på vandet og nærmest snor halsen om hinanden, når de kurtiserer. Klik her for at se de toppede lappedykkeres kurmageri:

Men ingen af Øhavets fantastiske fugle kan hamle op med den opvisning der foregår dybt i junglen i Ny Guinea, når paradisfugle-hanner gør kur. Se det her:

Fugleforhold
Hos fugle findes mange typer af forhold. Nogle holder sammen hele livet, andre finder sig én ny partner hver sommer. Og selvom nogle fugle danner par for livet (eller for sommeren) er utroskab udbredt i fuglekredse.

Svaner danner ofte par for livet – og de ældste svanepar, man kender, har været sammen i over 20 år. Nogle svanepar er faktisk damepar. Altså et lesbisk svanepar, der holder sammen for livet.
Strandskader derimod kan finde på at forlade deres partner midt i ynglesæsonen, hvis de ikke er tilfredse med redepladsen.

Gode sider med fugle – se mere på:

Dansk Ornitologisk Forening
Videnskab.dk

Tegn en fugl

Tegn en fugl Tegn en fugl

Bag om kameraet med Andreas Mørck, Moving Nature

Andreas Mørck er fotografen og filmmanden bag de smukke fotos og film i udstillingen ”Over Ø og Hav” på Øhavets Smakkecenter.

Andreas er uddannet biolog og wildlife photographer. Han har sin filmvirksomhed Moving Nature og som det fremgår, involverer hans filmarbejde gerne familiens hjælp.

Andreas er selv født og opvokset her ved Det Sydfynske Øhav, på Langeland. Derfor kender han Øhavet rigtig godt. Andreas tilbragte mange sommerdage på havet og øerne for at få alle de flotte film og fotos, om kan nydes i udstillingen på Strynø.

Hør her en af hans fortællinger om, hvordan det også er, hvis man ser om bag kameraet.

Filmen om fuglene – fugleungen

På en let sommerdag i juni er Lyø Trille strandeng fredelig og idyllisk. Stærke farver og yndig fuglesang pryder landskabet, og det rolige hav skaber en afslappende atmosfære. Men ikke alt er som et paradis. Under dagens optagelser til filmen om Fuglene i Øhavet til Øhavets Smakke- og Naturcenter stødte vi på et sørgeligt syn.

Min far, kæreste og jeg var på vej ud til fugleobservationstårnet for at filme. Kort før tårnet stoppede min far op og kiggede nysgerrigt på et vandløb.

”Hey! Skynd jer! Kom og se!” sagde min far.

Vi nærmede os vandløbet og en svag, pippende lyd blev højere og højere. Lyden kom fra en strandskadeunge, som var faldet i vandløbet. Ungen kæmpede sig afsted gennem et virvar af vandplanter og græs i vandet, imens den pippede på livet løs efter sin strandskademor. Min kæreste påpegede hurtigt sørgeligheden, og som naturfilmmanden indså jeg straks, at denne scene måtte med i filmen. Den ville vise strandengen som det barske område strandenge nu engang er.

Det var et trist syn. Vi kiggede efter en strandskademor i nærheden, men de eneste fugle som kom nærmere, var de glubske sølvmåger. Hvis ikke vandet ville gøre en ende på ungen, ville mågerne i hvertfald.

Optagelserne af ungen var hurtigt overstået. Under normale omstændigheder vil en naturfilmmand aldrig blande sig i den natur, han filmer. Og det er uanset hvor barsk situationen er. Heldigvis fik strandskadeungen kæmpet sig ind til og op på bredden af vandløbet. Vi skyndte os derfor videre i håb om at strandskademor ville komme til undsætning.

Efter dagens sidste optagelser ved fugleobservationstårnet gik vi tilbage mod vandløbet. Alt var stille. Ungen var væk og tilbage var kun lyden af det piblende vand.

Vi vælger at tro at strandskademor kom flyvende, tog sin unge på ryggen og fløj den i sikkerhed. Men sandheden er nok mere barsk og involverer med alt sandsynlighed en sulten sølvmåge eller to.

Fugleæg

Nørderiet – her er plads til at gå amok

I udstillingen ’Over Ø og Hav’ finder du også Nørderiet, hvor der er alle muligheder for at gå amok i Øhavets natur. Her finder du mikroskoper og stereolupper, opgaver og bøger om fx tang, fugle eller sten, som du kan finde på Strynø.

Gå ud og oplev området og tag noget med tilbage for at undersøge det nærmere i Nørderiet. Her er alle muligheder for at undersøge dét, du finder og lære noget nyt.

Du kan også allerede gå på besøg i Nørderiet her på siden under de fem temaer; Strynø, Isens værk, Det lave vand, Naturen og Fuglene. Her får du forskellig nørdeviden om temaerne – alt sammen noget, som er et tillæg til det, du kan opleve i udstillingen hos os på Øhavets Smakkecenter.

God fornøjelse!